Artikel-oversigt ca. 1970-2018

Som noget nyt har Foreningen i samarbejde med Ringmærkningscentralen udarbejdet en oversigt over (i første omgang) videnskabelige artikler, hvortil der er anvendt ringmærkningsdata indsamlet af danske ringmærkere. Filen omfatter i første omgang artikler fra perioden ca. 1970-2018, men der arbejdes videre på at samle artikler, så filen efterhånden kommer til at omfatte al (??) litteratur, som bygger på danske ringmærkningsdata. Måske for ambiøst? Den foreløbige liste kan ses under "Faglige artikler" på "Ringmærkning".

Trækkets gåde nærmer sig løsning?

Det er stadig en gåde, hvordan fuglene finder vej på trækket. Men nu er man (måske) kommet et skridt videre i opklaringen af gåden. Teorien om, at fugle kan sanse jordens magnetfelt, har den danske forsker Henrik Mouritsen, der arbejder på Oldenburg Universitet i Tyskland, gennem sine forsøg været med til at eftervise. Du kan her se mere om hans forskning her.

Højtflyvende Tredækker

Et studie af trækkende vadefugle har ved hjælp af dataloggere vist, hvordan flyvehøjden varierer hos trækkende vadefugle. Hvorfor den varierer, er stadig uafklaret, men generelt varierer fra omkring 1600 m-4500 m under trækket. Man har endda registreret et individ flyve i 8700 m’s højde. Det er den højst flyvende fugle registreret med den nye teknik. Du kan se mere her.

CES ved Brabrand Sø, status efter 1. halvsæson 2021.

Af Henning Ettrup

Årets CES ved Brabrand Sø er ikke startet som forventet. Efter halvdelen af fangsterne er foretaget gøres en kort status. Der fanges væsentligt færre fugle end sædvanligt. Sammenligner man årets fangster med gennemsnittet for de forudgående 15 år, ses for fem af årets seks første perioder en væsentlig lavere fangst end normalt - hvis normalt er gennemsnittet af fangede fugle i perioden 2006-2020. Som det ses af figuren, er det kun årets periode 2, der ikke afviger fra det normale.
Ser man lidt på fordelingen af arter og alder, der fremgår af tabellen over fangede fugle, springer fraværet af især rørskovsfugle (Kærsanger, Rørsanger, Rørspurv, Skægmejse) i 2021 i øjnene, men også det lave antal Blåmejse og Musvit. Noget andet som bemærkes er, at der i de første seks perioder i 2021 er fanget meget få ungfugle (1k) - blot 10 i periode 6 - som ellers normalt begynder at optræde i større antal i periode 5. Resten af sæsonen vil vise, om ynglesæsonen ved Brabrand Sø blot er udskudt på grund af den våde maj eller om ynglefuglene helt er udeblevet. Men noget tyder på, at det bliver et generelt dårligt yngleår for fuglene, ad man oplever den samme tendens på de øvrige CES-lokaliteter.

 

 

2 gamle landsvaler fra Langeland

Af Peter Teglhøj
Meget få landsvaler bliver ældre end 3-4 år. Men på Langeland syd for Rudkøbing, hvor jeg årligt har mærket voksne svaler siden 2014, har jeg i år genfanget og aflæst 2 meget gamle svaler; ringnr. 9AN0988, Landsvale han, og ringnr. 9AN0967 Landsvale hun, der begge blev mærket 20. maj 2014 som 2k+ fugle. Svalerne er altså 9 år eller ældre og nærmer sig aldersrekorden i Denmark på 10 år og 11 mdr. iflg. Dansk Trækfugleatlas. Aldersrekorden for Landsvaler i Europa er på 11 år og 1 md. iflg. EURING/Longevity liste. Jeg har aflæst 9AN0988 og 9AN0967 henholdsvis 6 og 3 gange siden mærkningen i 2014. Spændende bliver det om disse gamle fugle vender tilbage næste år.

Ungespredning og rekruttering af landsvaler i Svendborg – resultater af 8 års ringmærkning og genfangst

Af Peter Teglhøj

Fra 2012-2019 har jeg ringmærket 3907 pull af landsvale og genfanget fuglene som voksne på ynglesteder i og omkring Svendborg. Formålet var at bestemme ungespredning og i hvilket omfang redeungerne rekrutterer til den lokale ynglebestand. Resultatet af undersøgelse viste at landsvalehunner spreder sig ca. 2,5 km fra deres fødested, hvorimod hanner er mere stedtro og kun flytter sig omkring 1 km fra opvækststedet. Ungevægten på ringmærkningstidspunktet (10-15d) forudsagde om fuglene overlevede og rekrutterede til populationen sæsonerne efter. De genfangede fugle havde en signifikant større vægt en deres søskende på ringmærkningstidspunktet. Undersøgelsen viste også en signifikant højere rekruttering af fugle der var vokset op først på sæsonen (1.kuld) og stammede fra en kunstig rede.

Resultaterne er publiceret i tidskriftet Bird Study (2021) og hvis du er mere intersseret i projektet kan du kontakte mig på min e-mail

Du kan hente artiklen på https://doi.org/10.1080/00063657.2021.1924618, hvis du har abonnement.

Landsvale fanget i stald (foto: Peter Teglhøj)

Hvad viser 40 års ringmærkning på Falsterbo?

Først gik det rigtig dårligt, så gik det bedre, men nu ser det ud til at blive værre igen – Se hvad 40 års overvågning af 24 Afrikatrækkende fugle viser.
Gennem standardiseret fangst og ringmærkning af tropiske trækfugle på Falsterbo Fuglestation har man fulgt bestandsændringer siden 1980. Se mere om, hvad de 40 års dataindsamling viser her.

Gærdesanger fra Blåvand Fuglestation

Gærdesanger fra Blåvand Fuglestation Danmarks ældste og blandt Europas ældste.
Ring nr. 9AL5854 gærdesanger 2K blev ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 4. maj 2014. Fuglen er aflæst ved fuglestationen d. 22. maj og 12. juni 2021. Det er 7 år og 17 dage efter at den blev ringmærket. Ved aflæsningen d. 12. juni havde fuglen rugeplet. Da fuglen ved mærkningen var 2K er den altså 8 år gammel. Iflg. Danmarks trækfugleatlas er den ældste danske gærdesanger 6 år og 1 måned. De to ældste gærdesangere fra Europa er iflg. EURING/Longevity list begge 7 år og 11 måneder. Fuglen er efter mærkningen aflæst hvert år mellem 3/5 og 17/7. Således i() antal årlige aflæsninger 2015 (2), 2016 (1), 2017 (1), 2018 (1), 2019 (2), 2020 (1) og 2021 (2).

Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation

Gærdesanger - dog ikke alderspræsidenten.

De 3 CES på Fyn

Ringmærkergruppe Fyn er ihærdige, og driver ikke mindre end 3 CES-lokaliteter på Syd- og Østfyn. Du kan se fangsterne fra årets første 5 perioder, som er beskrevet på DOF Fyns hjemmeside her. Ringmærkerforeningen vil opfordre andre lokalgrupper til at lade sig inspirere af fynboerne, også fordi det er en god måde for nye ringmærkere at komme i gang under kyndig vejledning.

Mindeord for Johnny Leo Pedersen

Med Johnny L. Pedersens bortgang den 29. maj 2021 har vi måttet sige farvel til en ornitolog, der besad helt unikke evner inden for kunsten af aflæse metalringe.
Johnny er måske ikke kendt af så mange ringmærkere, men ud over at han har aflæst et hav af ringe i felten, hjalp han os gennem 15 år med at få ringmærket flere tusinde skarvunger i det sydøstlige Danmark.
Fra sidst i 1970’erne til 2019 bidrog Johnny til at få indsamlet viden om ringmærkede fugle, især måger. Johnny var bosat i København, men han og hans kone Jytte Halberg Pedersen boede i mange perioder over 25 år i deres campingvogn på Nystrup Camping i Klitmøller. Fra den base drog Johnny til de nordvestjyske havne for at aflæse ringe på sølvmåger, svartbage og andre fugle. Han havde en særlig kærlighed for Bulbjerg, hvor han årligt aflæste metalringe (og senere også farveringe) på de ynglende rider. Aflæsningerne af riderne resulterede i en videnskabelig artikel om Bulbjerg-ridernes overlevelse.
Med tålmodighed og en ekstrem vedholdenhed samt et helt særligt par øjne formåede Johnny at aflæse flere tusinde koder på ringe, der skulle tydes på så store afstande, at vi andre knap kunne se, hvad der var tal hhv. bogstaver. Vi er mange projektholdere der er taknemmelige for Johnnys aflæsninger og den viden vi har kunne føje til vort kendskab til individernes stedtrofasthed og flytninger. Eksempelvis har Johnny fra nordjyske havne bidraget med 3.528 aflæsninger af måger ringmærket i Norge.
Johnny blev engageret i fugle allerede i en ung alder, og han fik gode kontakter til Niels Otto Preuss og Finn Salomonsen på Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling via Erik Hansen og Torben Jensen, som dengang var aktive fuglefolk på Amager og til dagligt førte ringmærkningsarkiverne. En af Johnnys fuglerelaterede hobbyer bestod i at indsamle døde fugle og skelettere dem. Gennem 54 år præparerede Johnny flere end 1.700 fuglekranier og brystben. Den samling overdrog han stolt til Naturhistorisk Museum i Aarhus, og der blev taget godt imod den unikke samling, som bl.a. resulterede i en særudstilling i 2019.
Interessen for fuglene, ringmærkningen og aflæsninger af ringe fik Johnny videregivet til Kjeld, den ene af Johnnys sønner. Fra barnsben blev fuglene også en stor del af Kjelds liv, og gennem et halvt århundrede fik Johnny og Kjeld delt mange gode oplevelser i felten, både når fugle skulle ringmærkes, og når ringe skulle aflæses.
En stor tak til Johnny for hans engagement og for de mange timer tilbragt i felten foran et teleskop i vedholdende forsøg på at afkode numre på metal- og farveringe. Vi har mistet en ildsjæl, men hans bidrag til bl.a. at forstå fuglenes valg af ynglepladser, rastepladser og overvintringssteder vil bestå ud i fremtiden.

Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet

Johnny i sit rette element med aflæsning af ringe, her rider på Bulbjerg i 2007.

Aldersrekorder

Ringmærkning giver en idé om, hvor gamle fugle kan blive - som regel fordi den mærkede fugle genfindes som død eller aflæses af en ringmærker. Den europæiske sammenslutning af ringmærkningsstationer (EURING) har sammenstillet en oversigt for alle europæisk mærkede fugle, som kan ses her.

Bramgæs på langfart

Det kan være en god ide, at du tjekker dine Bramgæs for farveringe.
På Krebsgården på Agersø i Storebælt har jeg i marts og april 2020 og 2021 kunnet aflæse fem farvemærkede fugle. Fire af disse var farvemærkede på ynglepladser på den russiske Ishavskyst, henholdsvis på øen Kolguyev og på fastlandskysten i Nenets regionen nær Pechora-flodens delta ca. 2.500 km NØ for Agersø.
Den femte Bramgås var mærket i vinterkvarteret i Holland, og to af de russiske gæs var også tidligere spottet i Holland og på den østfrisiske ø Borkum i Tyskland. Det lægger yderligere 500 – 600 km til gæssenes to årlige træk. I lige linje flyver de således 6.000 km om året mellem ynglepladsen og vinterkvarteret, men de reelle distancer er jo væsentligt større.
Mærkningerne i Rusland er foretaget i eftersommeren 2013, 2014, 2015 og 2019, og to af gæssene var blevet min. 6 ½ år og 7 år og 8 måneder inden aflæsningerne på Agersø.
Mærkningerne er et resultat af et hollandsk-russisk forskningsprojekt under ledelse af hollænderen Thomas Lameris. Det har resulteret i en lang række artikler og afhandlinger, se bl.a. artiklen [link] her om hvordan temperaturstigningen skaber problemer for bramgæslingernes overlevelse.

Hans Skotte Møller, Agersø

CES opstart 2021 - med nye perioder

Er alle sites klar, for årets CES er nu gået i gang? Godt nok med "tyvstart" i år. Det skyldes en tilpasning af perioderne, så de følger de britiske standarder. Det betyder, at perioderne ændres fra 10-dages perioder til henholdsvis 10 og 11 dage, således at der kommer to weekender i hver periode (den ene dog kun halv). Første periode starter derfor torsdag før den første lørdag i maj og derefter løber 10 dage til anden lørdag i maj. Næste periode starter derefter anden søndag og løber 11 dage frem til tredje onsdag i maj og så fremdelses. Skemaet nedenfor gør det mere overskueligt.

Foreningen håber at alle sites fra sidste år er med igen, og hvis nogen nye lyst til at prøve at være med, er det ikke for sent at komme i gang. Kontakt ad Henning Ettrup (hettrup@live.dk) for flere oplysninger.

Endelig håber jeg, at de igangværende sites vil sende mig opdateringeer om deres fangster eller andre oplevelser, så det kan komme på hjemmesiden. Så følg med på siden under CES.

Go' fangst!

Mindeindsamling for Hans Christensen (Spætte-Hans).

Foreningen har modtaget nedenstående mindeord fra en nær ven af Hans, som foreningen hermed viderebringer i den ånd, de er skrevet.

Spætte-Hans døde d. 2. marts 2021. Sortspætter og fuglebeskyttelse stod over alt andet for Hans. Alle, der har mødt ham, kender hans dedikation. Hans var en beskeden mand og ønskede ingen opmærksomhed ved sin begravelse. Vi er mange, der er dybt berørte og i sorg over, at Hans ikke er blandt os længere og som gerne vil vise Hans en sidste respekt.
For at imødekomme dette ønske, har jeg taget initiativ til, at der oprettes en mindeindsamling hos Fugleværnsfonden, hvor vi, i stedet for at sende en blomsterbuket til Hans' begravelse, kan støtte fuglebeskyttelsen, som betød så meget for Hans.
De indsamlede donationer vil fordeles ligeligt til to af Fugleværnsfondens reservater:
1) Sølsted Mose i Sønderjylland, hvor Hans igennem mange år udførte frivilligt arbejde og 2) Rusland på Nordsjælland, der har potentiale som ynglelokalitet for sortspætte.
Jeg håber, at de, der føler et behov for at udføre en sidste symbolsk handling for at ære Hans, vil slutte op om denne mindeindsamling.
Du bidrager ved at indsætte beløbet på reg.nr.: 8401, kontonr.: 104 5329 og i meddelelsesfeltet skrive "Mindegave for Hans Christensen".
Du kan også bidrage via MobilePay hvor beløbet sendes til 90682 og i kommentarfeltet skrives "Mindegave for Hans Christensen".
Ovenstående indbetalingsoplysninger kan verificeres på Fugleværnsfondens hjemmeside under "Støttegaver og mindegaver".
Nogle af Hans' venner er ansat ved DOF eller Fugleværnsfonden. For en god ordens skyld, skal det understreges, at de ikke har haft indflydelse på valg af Fugleværnsfonden som det gode formål, der støttes. Denne beslutning er truffet af undertegnede på baggrund af Hans' ønske om at bidrage til fuglebeskyttelse.
Anders Grøndahl Nielsen

Mindeord for Hans Christensen.

Efter meddelelsen om Hans’ dødsfald er minderne om Hans hos mig væltet frem, og om de fælles kæmpestore naturoplevelser! - Hans og jeg havde i mange år nogle naturoplevelser sammen, især i Finland og i Sarek. Men også store oplevelser sammen om sortspætter i Danmark.
Jeg mødte første gang Hans i Tønder i 1979, og vi havde et - synes jeg da - meget nært venskab de næste små ti år frem til sidst i 1980erne. Herefter gled det lidt ud, og vi mistede forbindelsen i lange perioder. Årsagen til det var nok mest, at i 1987/1988 besluttede jeg at stoppe mit feltarbejde med sortspætterne.
Hans og jeg fulgtes ad meget tæt i perioden 1979-1983. Jeg flyttede til Tønder i 1979 og tilbage til Nordsjælland (Hillerød) i 1983. Vi gik begge på Tønder Statsseminarium i den periode.
I perioden fra 1979 og frem til sidst i 1980erne hjalp jeg fra tid til anden Hans med arbejdet med sortspætterne. Jeg hjalp osse Hans med det praktiske med at fange og ringmærke og farvemærke de voksne sortspætter i sovehullerne, og jeg var med første gang der skulle ringmærkes redeunger i Sønderjylland i 1985 - tror jeg det var - da to sortspættepar for første gang ynglede i det sønderjyske.
Dette glemmer jeg aldrig nogensinde!! Det var nærmest forfærdelig farligt. Hans var jo en helt frygtløs person! Hans vovemod overstiger de flestes! Vi havde medbragt en 12 meter høj stige for at nå op til redehullet. Men redehullet var oppe i en højde på ca. godt 13 meter!! Hvad gør man så. Jeg havde forventet, at vi forsøgte men måtte opgive at få fat i rede-ungerne. Men nej, hvis jeg troede det, så kendte jeg ikke Hans godt nok, fandt jeg så ud af. Hans kravlede helt op og til sidst stod han og balancerede på det yderste -vangerne - på stigen hvor den endte 12 meter oppe, og så råbte Hans ned til mig "nu forlader jeg stigen", og husker jeg så med venstre hånd godt placeret i redehullet trækker Hans sig op for at kunne få fat og svinge benene om træet - Hans var dengang BOMSTÆRK og på toppen rent fysisk, han havde ikke et gram fedt overflødigt på kroppen, og han levede umådeligt sundt, og spiste altid kun akkurat hvad der var nødvendigt rent kaloriemæssigt - det havde han lært noget om idet han udover biologi på seminariet havde liniefag i hjemkundskab!
Nå men tilbage til den "frygtelige" oplevelse, jeg stod helt alene og holdt stigen - ingen kunne hjælpe os hvis der skete noget. Benene begyndte at ryste under mig, jeg var målløs og rædselsslagen. Det her kunne jo gå fuldstændig grueligt galt.
Hans hev den ene unge efter den anden ud af redehullet, mens han havde armen solidt krammet om træet i 13 meters højde og fik ja - på nærmest ufattelig facon - balanceret ungerne ned i den medbragte pose - og lidt efter råbte han ned til mig "nu når jeg tilbage på stigen" - underforstået nu skulle jeg holde ekstra godt fat i stigen når hans vægt igen kom over på stigen. Det utrolige ved denne historie er: den er 100 pct sandfærdig - og det gik godt.
Hans var utrolig rolig af sind og gemyt, ALTID samme sindelag, aldrig opfarende eller lignende, men denne dag da vi kom hjem smilte Hans, det gjorde han ellers ikke så meget, og han fortalte til flere med stolthed om de første sortspætte-unger nu var ringmærket i Sønderjylland, og så forventede jeg han ville fortælle om hvordan han nåede reden med en for kort stige. Men nej det fortalte han INTET om, det handlede jo om, det var ikke Hans der skulle være i centrum, næ det var sagen-det var sortspætterne og ringmærkning af ungerne. Hans var et meget beskedent menneske. Jeg vil aldrig nogensinde glemme den oplevelse den dag i maj, 9. maj vistnok, i 1985.
Så springer jeg lige frem til en af mine sidste store oplevelser sammen med Hans - det var faktisk samme år, i slutningen af august 1985. Da var vi sammen til Nordisk Ornitologisk Kongres - i Joensuu i det østligste af Finland. Hans og jeg lå i telt som de eneste af samtlige deltagere til kongressen!
Hans var jo helt fantastisk dengang, som altid, han var faktisk noget af en frygtløs enlig eventyrer! Vi havde talt om, vi kunne følges ad derover, men næ nej. Hans oplyser mig, at "nu tar han på ferie i Finland i en månede, så mødes vi bare derovre". Hans tog op til Nordfinland og cyklede så hele vejen ned gennem Finland, der holdt han så sin sommerferie. Det var sgu friskt gjort. Alene på en cykel helt fra det nordligste Finland gennem en månede ned til kongressen. Men sådan var Hans bare. For ham var det måske mest naturlige her i verden - at leve på den måde. Han fik helt sikkert nogle KÆMPE store oplevelser, og natur oplevelser.
Selv tog jeg med tog til Stockholm, og sejlede over via Ålandsøerne til Helsinki, og derfra videre med tog tværs gennem Finland over mod den russiske grænse, hvor Joensuu lå tæt på. Der var universitet i Joensuu, og der foregik kongressen.
I øvrigt skal det her tilføjes at Hans jo var med på kongressen med et indlæg. For første gang i den spæde start af hans "livsprojekt" berettede han om sit "grænseoverskridende" forskningsprojekt om sortspætterne i den dansk-tyske grænseregion.
Og til sidst endnu et par eksempler på, hvor frygtløs Hans var, og hvilket vovemod han besad for at opnå sine ultimative fugle -og naturoplevelser. Hvilket er et gennemgående tema i denne beretning om minderne om Hans. Det er så tilbage i 1983 i Sarek, hvor jeg var på ferie sammen med Hans.
Første store udfordring er, at vi skal passere den store og berygtede grænseelv der vistnok hedder "Njåtosvagge", den afgrænser nationalparken Sarek, og er beliggende lige nord for Kvikjokk, hvorfra vores "ekspedition" starter. Hans foreslår vi starter forsøget på at passere den brusende og frygtindgydende elv meget tidligt om morgenen kl 05.00 hvor strømmen er svagest - med rygsæk med 25 kilo på ryggen, og vi gør det og det går godt, ingen problemer bortset fra en kold oplevelse, og da jeg når over til bredden hvor Hans for længst er nået i land, tænker jeg "hvor er mine ben", de var nærmest blevet følelsesløse i det iskolde smeltevand.!
Næste udfordring er de "naturlige snebroer" over vandløb med kraftig strøm og forgreninger af elven. Hvis vi skal undgå dem skal vi gå mange mange kilometer mere end i fugleflugtslinie, hvad jeg foreslår vi gør, men Hans siger nej, vi går da bare over snebroerne bundet sammen. Hans havde medbragt tov eller stærkt reb, så vi bandt os sammen. Tanken var at hvis den ene af os faldt igennem sneen ned i elven så kunne den anden trække op i rebet. Hvordan det var gået, hvis det skete tør jeg slet ikke tænke på - den dag i dag. Det var et voldsomt vovemod Hans besad, og det var bestemt ikke ufarligt det vi fortog os i Sarek.
Det allersidste kommer nu da vi passerede et meget vådt sted på vejen hjem (det var en meget våd sommer i Sarek i 1983) hvor man var ved at ligge spang over deltaet men ikke færdige endnu, så havde vi en stor udfordring, altså ENDNU en udfordring på den strabasserende tur. Hans vadede igennem og kom lige akkurat over uden at få vand i støvlerne. For mig gik det helt galt jeg fik vand i støvlerne, og måtte så til at tørre støvler og tøj da vi nåede over. Så sagde Hans til mig at "nu går jeg tilbage til Kvikjokk" der var vel en 3-4 dages vandring til Kvikjokk, og så efterlod han mig tilbage alene, jeg skulle jo bruge timer på at tørre tøj og støvler, og det havde Hans ikke tid at vente på. Men ”no bad feelings” fra min side, heldigvis da! Hvorfor ikke? Jo vi var jo forberedte på situationen EVENTUELT kunne opstå, så vi havde BEGGE medbragt et telt, så resten af turen brugte jeg mit eget telt.
Men hvorfor skulle Hans pludseligt så hurtigt hjem til Danmark. Jo, Hans var dengang i 1983 arbejdsløs, og han skulle hjem for at "stemple" på arbejdsformidlingen i Tønder!!
Hans var ellers meget kritisk indstillet overfor myndigheder, magt og stat! Men han havde respekt for AF dengang, og sagde da vi diskuterede det og jeg sagde "at det gik jo nok" om han kom en dag for sent, at det turde han ikke løbe an på, det kunne medføre sanktioner. Og derfor tog han en rask beslutning og forlod mig alene i vildmarken!
Sjovt nok og heldigvis da Hans og jeg havde gået der i ti dage uden at se et eneste menneske, så dukkede en flok på 5 bjergvandrere op, det viste sig at være danskere! og dem fulgtes jeg med tilbage til fjeldstationen og videre med tog ned til Danmark.!

Det var min beretning!
Bo Thyge Johansen.

_____________________________________________________________________________________

Ringmærkningen er blevet en kapacitet fattigere med Hans Christensens bortgang den 2. marts 2021.

Hans var i ringmærkerkredse især kendt for sit store arbejde med studier og ringmærkning af Sortspætter i forbindelse med dens indvandring sydfra til det sønderjyske. Siden fulgte han også dens spredning op gennem Jylland.

Hans var af den stille type, der var dedikeret til arbejdet med Sortspætten, hvis familieforhold han omhyggeligt fulgte år efter år gennem mere end 40 år. Hans ihærdige og omhyggelige arbejde, som har udmøntet sig i en række artikler, har i høj grad bidraget til vores viden om Sortspætten i Danmark. Hans blev i 2011 udnævnt til årets ringmærker, netop med baggrund i arbejdet med Sortspætten. Så det er ikke et tilfælde, at han i ringmærkerkredse gik under navnet Spætte-Hans.

Æret være hans minde.

Henning Ettrup

Fugleforskning på Færøerne

The Kenneth Williamson Bird Fund prioriterer at give tilskud til transport og ophold på Færøerne i forbindelse med fugleforskning. Er du studerende eller har et forskerrelateret projekt, er det muligt at søge tilskud i fonden. Nøjere beskrivelse findes her.

Ikke kun Biæder

En relevant og spændende hjemmeside til aldersbestemmelse og fældning af fugle som er relevant i forbindelse med ringmærkning, som kan være til hjælp for ringmærkeren. Se mere her.

 

Europæisk ringmærkeratlas

Ringmærkningsafdelingen er kommet med i projektet om udarbejdelse af et europæisk ringfugleatlas "Eurasian African Bird Migration Atlas". Det har længe været ønsket, at et atlas skulle udarbejdes, og i 2018 lykkedes det at få skaffet finansiering. Det forventes at være færdigt i 2022, og udgives kun som netversion. Du kan se mere om projektet her.

Gedser Fuglestation - ringmærkning 2020

Gedser Fuglestations årlige opdatering over årets ringmærkninger er nu på "gaden". Det blev til næste 17.000 mærkninger i 2020, langt flest i efteråret. Blandt de "sjove" må nævned Østlig Bleg Gulbug og Gulirisk om foråret og Hvepsevåge og efteråret. Du kan se rapporten her.

Landsorts Fuglestation

Landsort Fugletation ligger i skærgården lidt syd for Stockholm, hvor der ringmærkes omkring 15.000 fugle årligt, og selvfølgelig er der også nogle spændende arter imellem. Stationen søger ringmærkere til sæsonen 2021, så hvis du har lyst til nye oplevelser (om corona vil), så kan du se mere om mulighederne her. Hold dig ikke tilbage.

Corona og genmeldinger

Som nogen sikkert har bemærket, kommer der ikke så mange tilbagemeldinger på aflæste fugle for tiden. Det skyldes især to forhold. Man har på Ringmærkningsadministrationen udskiftet og opdateret en server. Det har desværre givet problem med udsendelse af svarbreve - et problem man arbejder hårdt på at få løst. Det andet problem er, at mange Ringmærkningscentraler ude i Europa ligger underdrejet som følge af corona, hvorfor der ikke svares på henvendelser. Man må derfor have tålmodighed - men det første problem er under udbedring, mens det andet først løser sig, når smittetrykket falder.

Om Gulbugens træk

Gulbugen opholder sig kun kort tid i Danmark i forbindelse med ynglesæsonen, for atter at vende tilbage til Afrika. Men man har indtil nu kun vidst meget lidt om dens træk til og ophold i Afrika. Et hold studerende fra Kbh. Universitet under ledelse af Anders Tøttrup har mærket fugle på Store Vrøj i Saltbæk Vig med lysloggere, hvilket har gjort, at man nu er kommet et skridt nærmere opklaringen heraf. Forklaringen følger her (du skal bladre lidt ned til 4. august, for at finde filmen optaget af N.P. Dreyer).

Kan du ikke komme i kontakt med Ringmærkningscentralen?

Ringmærkningscentralen er i øjeblikket mere eller mindre ”lagt ned”, og det kan være vanskeligt for ringmærkerne at komme i kontakt med dem. Flere har sikkert mødt nedenstående. 
Ringmærkerforeningen har jævnligt møder med RC, og vi vil derfor gerne være behjælpelige med at få eventuelle problemer løst til alles fordel. Har du derfor oplevet ikke at kunne få kontakt til Ringmærkningscentralen eller manglende respons, er du velkommen til at kontakte mig på hettrup@live.dk.

Godt Nytår.

Henning Ettrup

RC svar

Vadefuglemysterie

For at studere svenske Tredækkeres træk på den 5-7000 km lange tur frem og tilbage fra Afrika Blev på benet monteret lille sensor (mini-multisensor accelerator) er måler temperatur, tryk og bevægelse. Fuglene flyver i op til 4000 m’s højde, og kan derfor ikke studeres fra jorden. Overraskende var det derfor, at man med mellemrum kunne registrere, at aktiviteten pludselig stoppede og temperaturen steg. Første vurdering var derfor at fuglen rastede. Men lufttrykket forblev lavt, så fuglen var stadig i højden. Så hvad var der galt. Der kunne ingen fejl findes ved sensoren, så der måtte være en anden forklaring. Kunne forklaringen være i fuglens adfærd? Efter at havde gennemsøgt litteratur og kontaktet andre for informationer, fandt man frem til en plausibel forklaring, nemlig at fuglene – der oftest flyver med strakte ben - til tider trak dem op under kroppen (for at få varmen?), så sensortemperaturen steg. Du kan se mere om opdagelsen her.

Fra Ukraine til Damhuskroen.

Kaspisk Måge Blå V. 483 eller måske bedre kendt som ’Tændstiknæb’ er i efteråret 2020 vendt tilbage til Damhussøen for 14. sæson i træk, og er nu 14½ år gammel. I sensommeren 2006 dukkede denne unge Kaspiske Måge op i sydvesthjørnet af Damhussøen i København. Dens daværende helt specielle, lidt gråmåge agtige næb, gjorde at den hurtigt blev kendt som ’Tændstiknæb’ og er fulgt af mange fuglekiggere sidenhen. Den 27. december 2008 lykkedes det, sammen med min norske ven Morten Helberg, at fange mågen hvorefter den blev ringmærket med blå farvering. Efterfølgende er der indkommet ikke mindre end 110 aflæsninger. Langt de fleste er fra Damhussøen, men også fra smutture til Mosede Havn, Vedbæk Havn, Enghaveparken, Selsmosen og Maglebæk Sø. Alle velkendte lokaliteter for Kaspisk Måge.

Desuden er den én gang tidligere fotograferet på Østersøen 32 km nord for byen Rowy i Polen den 26. november 2019.

En anden og meget interessant aflæsning foretaget af Maxim Gavrilyuk, vidner om et ophold som sandsynlig ynglefugl i 2017 for denne kaspiske måge. Den 2. maj 2017 blev den set i en Kaspisk Måge-koloni på en ikke navngivet ø (49.4079 N ,32.1476 E ) i Kremenchuk Reservoir nær byen Cherkasy i Ukraine 2000 km ØSØ for København. Finderen skriver: ”The bird spend time near some nests with eggs and chicks at the colony of Caspian Gulls.” Desværre er der ingen fotos fra denne observation, men for dem der kan læse russisk eller benytte et oversætningsprogram, er det mulig at læse mere om denne spændende lokalitet og om Kaspisk Måge i området: Caspian_Gull_population_on_the_Middle_Dnieper

På det ene foto står den på taget af Damhuskroen tæt ved fodringspladsen i det sydvestlige hjørne af Damhussøen, 27-11-2020 og venter på god mad. På det ander står den sammen med sølvmåger og Hættemåde på stien (fotos: Kjeld Tommy Pedersen).

Jeg takker alle som gennem årene har rapporteret denne Kaspiske Måge.
Observationer af ringmærkede måger modtages fortsat med tak på e-mail: ktpedersen@gulls.dk.

 

 

 

 

CES 2020 Danmark

Så foreligger der en oversigt over årets mærkninger i CES samt en mindre bearbejdning af årets indsamlede data. Der blev på de 8 sites, som i år var aktive fanget lidt over 3200 fugle fordelt på 55 arter. Rørsanger samt Gran- og Løvsanger blev de hyppigst fangede, og så blev der for første gang i CES fanget Drosselrørsanger. Men du kan i rapporten se meget mere om fangsterne.  

Sporing af Solsort

Som en del af ICARUS-projektet, hvor en satellit sporer GPS-mærkede dyr og fugle, er også danske solsorte blevet mærket. De er mærket på henholdsvis Blåvand og Skagen Fuglestation. Man kan nu i Tracker app’en se en af de på Skagen Fuglestation mærkede solsorte! Den blev mærket slut oktober og har sidenhen rastet syd for Skagen indtil den 25. november inden den tog afsted over Nordsøen i retning mod det sydlige England. Seneste signal er modtaget den 27. november ikke langt fra den engelske kyst.
Du kan se flere detaljer på Skagen Fuglestations nyheder. Her kan du også hente app’en Animal Tracker, som gør det muligt at følge de sporede dyr og fugle på din mobil.

Referat fra generalforsamling

Foreningen afholdt i lørdags generalforsamling under noget anderledes former end vanligt på grund af corona. Det foregik dog som sædvanligt under ordnede forhold. Der foreligger nu referat af mødet, som du kan se her.

Generalforsamling 2020 Tage Tage roder med IT.

Brun Løvsanger aflæst

Brun Løvsanger er en sjælden gæst i Danmark under trækket, men der er i 2020 alligevel fanget og ringmærket to i det vestjyske. I oktober er en fanget på Agger Tange og endnu en på Fanø. Endnu mere interessant er det dog, at der nu er melding om, at Agger Tange-fuglen er blevet aflæst i Belgien i november. Statistisk er det en ikke eksisterende mulighed, da der blot er mærket disse to fugle i år. Forventningen til disse "vildfarne fugle" - der yngler langt mod øst - er, at de vil ende deres dage i Atlanten. Nu afventer vi at se de præcise data på fuglen. 

Data er nu kommet om denne interessante ringmærkning. Den er mærket den 12. oktober 2020 på Agger Tanges sydspids og genfanget i en park i Heist, West-Vlaanderen i Belgien den 22. november 2020, altså godt en måned efter mærkningen. At den er fanget i en park skyldes, at men i Belgien har tradition for at anvende lyd ved fangst, hvorfor fugle ofte fanges på uventede lokaliteter.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om bestemmelse af Gråsisken

Simon S. Christiansen på Skagen Fuglestation har udgivet et par meget spændende indlæg på YouTube om Gråsisken. De to indlæg omhandler udbredelse samt bestemmelse af køn, alder og art. du kan se første indlæg her og andet indlæg her.

Om overnattende mejser

Flora og Fauna har udgivet en interessant artikel om overnattende mejser i redekasser opsat i Søvind Skov. Det er undersøgt på baggrund af farvemærkede fugle. Thomas Secher har ringmærket fugle i redekasserne og efterfølgende genfanget eller aflæst et stort antal. Der var blot 3 arter, som benyttede redekasser (Musvit, Spætmeje og Blåmejse), men overraskende var, at Blåmejse blot blev registreret to gange. Og så ses blot én fugle overnattende i hver rede. Du kan læse hele artiklen her.

Ringenes Herre - William

William Carøe Aarestrup var skorstensfejer i Pandrup - men især ringmærker. William har gennem sit 88 årige liv ringmærket ikke mindre end 200.000 fugle. Navnkundige Peter Skovgaard fik ham indfanget og oplærte ham i ringmærkningens kunst i tidernes morgen, og efter nedlukning af Dansk Ornithologisk Central i 1975,  fortsatte William ringmærkningen under Zoologisk Museum med licens nr. A-349. Du kan her se en rigtig fin artikel i Information om hans virke.

Fugleinfluenza.

En ulykke kommer sjældent alene… Selv om ringmærkere er med til at tage prøver af fugle i forbindelse med ringmærkning til tidlig sporing af, om smitten er på vej, har det ikke kunnet hindre, at fugleinfluenzaen (igen) er nået til Danmark. Det har ligesom ligget i kortene, at det var en mulighed, da man gennem nogen tid har kunnet følge spredninger østfra. Der er fundet en hel del døde bramgæs ved Magrethekog i Sønderjylland efter at der umiddelbart syd for grænsen var konstateret smitte med den – for fugle – dødelige virus H5N8 og H5N5. Du kan se mere om spredningen sydfra i Fyens Stiftstidende her. Hvordan situationen udvikler sig, bliver interessant at følge. Der er også fundet vandrfalf på Falster, som var smittet. Så derfor, vær som ringmærker opmærksom på situationen og følg vejledningen (side 17) fra Ringmærkningscentralen.

Årsmøde 2020 – AFLYST. Generalforsamling afholdes.

Grundet Covid-19 ser vi os – efter samråd med Ringmærkningscentralen – nødsaget til at aflyse ringmærkernes årsmøde. Det er ellers blevet en fast tradition, og stedet hvor ringmærkerne mødes og udveksler oplevelser og nyheder. Vi glæder os allerede nu til at vi kan mødes igen i 2021.Fra rsmdet 2018

----------------------------------------------------------------
MEN GENERALFORSAMLINGEN afholdes som planlagt lørdag den 28. november 2020 kl. 14.00 – dog web-baseret.
Afholdelsen af generalforsamlingen sker efter vedtægterne og dagsorden kan ses nedenfor (og på pdf her). Foreningens medlemmer vil blive kontaktet med oplysninger om, hvordan de skal forholde sig, hvis du vil deltage i generalforsamlingen.

DAGSORDEN

1: Valg af dirigent og referent.
2: Aflæggelse af beretning (fremsendes).
3: Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse (fremsendes) samt vedtagelse af kontingent.
4: Forslag til budget til godkendelse (fremsendes).
5: Valg til bestyrelsen. På valg efter tur er Henning Ettrup og Tage Leegaard. Desuden er suppleanterne Kim Skelmose, Bent Jacobsen og Jan Salmonsen på valg.
6: Valg af revisor (på valg: Jens Muff Hansen).
7: Behandling af indkomne forslag og præsentation af årets ringmærker.
8: Eventuelt.

Bestyrelsen
28.10.2020

Ps. Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.

 

Mærkning af trækfugle i CES området – Svendborg

Efter afsluttet CES sæson 2020 er CES sitets A-område blev benyttet til mærkning af trækfugle og formidling af ringmærkning til grundskole- og gymnasieelever. I perioden 24. august til 24. oktober blev der i alt fanget 1778 fugle fordelt på 30 arter. 1670 fugle blev mærket og 108 aflæst (se nedenstående tabel). De dominerende arter var jernspurv, munk, rødhals, gransanger, grønsisken og musvit. En 1k jernspurv mærket med norsk ring (Stavanger Museum Norway EN41992, se foto) blev aflæst d. 27/9 – data på denne fugl afventes pt. Lokaliteten har således igen i år vist sig både at være en velegnet yngle- og træklokalitet med i alt 2368 fangede fugle i 2020.

Peter Teglhøj.

Svendborg trk 2020 Norsk jernspurv

 

Om fældning og alder

Simon på Skagen Fuglestation har lavet en rigtig fin video, som i detaljer og pædagogisk beskriver fuglenes fældning (på engelsk). Du kan se den på youtube.

Behov for net?

Arne Urvang har tilbudt at købe net hjem fra Polen (Ecotone), hvis nogen har behov for nye net. Er du interesseret, kan du maile til Arne og få nærmere oplysninger herom. Da han afgiver bestilling mandag, er det vigtigt, at han kontaktes snarest, og senest søndag. Hans mailadresse er arneurvang@hotmail.com.

Lille Kobbersneppe sætter rekord.

Det er noget af en præstation at flyve 12.000 km på bare 11 dage. Men det gjorde en Lille Kobbersneppe, da den tog fra sommerkvarteret i Alaska og fløj til New Zealand. Det blev afsløret af en lille GPS-sender, som den havde på ryggen. Du kan se mere om historien her.

Om ringmærkning ved Keldsnor

Der er en ny generation af journalister på vej, og de har tilsyneladende/heldigvis vis interesse for fuglelivet i det danske landskab. Således har Hans Rytter haft besøg på Keldsnor, og det er der kommet denne vedhæftede lille artikel ud af. Jeg er selv blevet kontaktet to gange af journalistspirer, om henholdsvis Bymåger og om ornitologers passion for fugle.

Morgenstemning Keldsnor 20200807

Fire på stribe i Tømmerby

Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe passer et CES site ved Tømmerby Fjord i Vejlerne i Thy/Hannæs. Et projekt vi startede i 2016.
Den 25. juni 2020 gennemførte vi 6. runde af årets 12 runder. Vejret var næsten for godt med høj sol og høje temperaturer. Alligevel fik vi håndteret 82 fugle, hvoraf de 33 var Rørsangere.
Det er der ikke noget usædvanlig i. Det usædvanlige var, at 4 af Rørsangerne ikke er ringmærket i Vejlerne. Deres historie er følgende:
Den ene fugl er ringmærket i Istrup ved Ove Sø i Thy som ungfugl 18. august 2019.
En anden fugl er ringmærket i Belgien. Vi havde den første gang på sitet i 2018, og har nu i år haft den i nettet tre gange. Vi har endnu ikke de nøjagtige ringmærkningsdata på fuglen.
Tredje fugl er ringmærket med Strassbourgh–ring i det Sydlige Frankrig. Den er ringmærket i august 2014 som 1k fugl, og er altså nu i gang med sin 7. sæson. Første gang vi aflæste den var i 2016, så havde vi den i 2018 og altså nu igen i år.
Endelig er den fjerde fugl er ringmærket med Icona-ring i det sydlige Spanien. Den er ringmærket i oktober 2018 som 1k fugl. Vi har tre gange haft fuglen i nettet i 2020.
Fælles for alle fuglene er, at de er konstateret med rugeplet, og derfor er sikkert ynglende i området omkring Tømmerby Sø. De er nok også klækket i området, og er så blevet mærket på deres tur til overvintringspladserne i det vestlige Afrika.
Det er fascinerende, at vi på en dag kan få et overblik over trækruten på vores Rørsangere der yngler i Tømmerby (se figur). Der er måske ikke noget afgørende nyt i det, men sjovt er det alligevel.

Tage Leegaard

CES Rrsangertrk Tmmerby

Rørsangerens træk fra Tømmerby (blå) og sydpå (hvid) - samt fotos af den belgiske rørsanger.

IMG 1245 Rrsanger Tmmerby belgiskIMG 1241 Rrsanger Tmmerby brussel

 

Første sølvhejre fra Vesteuropa

Sølvhejren er i fremgang i Danmark – det giver også flere aflæsninger af udenlandsk mærkede fugle. Siden 2013 er der således foretaget 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle. For første gang er det i år blevet til en aflæsning af en fugl ringmærket i Vesteuropa, nemlig fra Holland af en fuglmærket som redeunge i 2018. De tidligere fund er alle fra Østeuropa. Se detaljerne på Fuglerings blog

Skovsanger fra Finland aflæst på Gedser

Skovsangeren er ikke en art, som der aflæses ret mange af i Danmark - men nu er det 3. genfund af udenlandskmærket aflæst på gedser. Du kan se historien kort på RC's blog. Du kan også se beretningen på Gedsers blog her

Sydlig Blåhals invaderer Danmark.

Blåhalsen har taget Danmark til sig, og ses stadig hyppigere i Jylland, men er nu også rykket til Sjælland. Ringmærkningen viser, at Sydlig Blåhals trækker mod sydvest gennem Frankrig og Spanien til vinterkarteret i Afrika, modsat Nordlig Blåhals, der tager turen mod sydøst til Indien. Miljøstyrelsen har lavet en fin beskrivelse heraf på baggeud af to danske mærkninger, som kan ses her. Supplerende kan ses et billede af den franske fugl (ung han) som blev ringmærket af Tage Leegaard ved Ove Sø i Thy.

Blhals Tmmerby

Foto: Tage Leegaard

 

Nogle spændende hjemmesider også af relevans for ringmærkerne

Man har i Europa de senere år fået øjnene op for værdien af de meget store mængder data som efterhånden indsamles af de mange frivillige fuglekikkere. Når de mange data samles og systematiseres, får de stor værdi i bevaringen og beskyttelsen af Europas fugle. Du kan se mere om de spændende projekter her, hvor du også har mulighed for at støtte udarbejdelsen af ynglefugleatlasset økonomisk gennem sponsorering af arter.

En god nyhed fra Miljøministeren

Ringmærkerforeningen har nu fået svar fra Miljøministeren på vores henvendelse om ringmærkningens fremtid.
Ministeren anerkender heri det store og vigtige arbejde, som de frivillige ringmærkere udfører med at frembringe den grundlæggende biologiske viden om fuglenes forekomst, spredning og træk, samt eventuelle årsager til svingninger i fuglebestandene. Det er vigtig viden som bruges i bl.a. udarbejdelsen af forvaltningsplaner for vores truede fuglebestande.
Ringmærkningsdata indgår ligeledes som supplement til andre data, som anvendes i forbindelse med forskning og faglig rådgivning om fugle. 

Miljøministeren værdsætter derfor i høj grad det frivillige arbejde, som vi udfører, og beder mig derfor om at hilse jer alle og takke jer for det store arbejde, som i udfører.

Der foregår i øjeblikket arbejde med forlængelse af den treårige samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum, og i den forbindelse ønsker ministeren også fremadrettet, at der skal sikres et godt samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og de gode frivillige ringmærkere.

Ringmærkerforeningen arbejder derfor videre i den ånd, og håber på – i samarbejde med Ringmærkningscentralen – at finde gode løsninger, som betyder, at ringmærkningen går en lys fremtid i møde.

Henning Ettrup

Græshoppeplagen i Østafrika

Østafrika er i øjeblikket udsat for den største græshoppeplage siden 1950! Deter ikke bare en katastrofe for lokalbefolkningen, der må se deres afgrøder gå til. Det får helt sikkert også indflydelse på de af vores fuglebestande der overvintrer i regionen. Du kan se mere op situationen her.

Om udlevering af ringe

I har alle vist modtaget meddelelse fra Ringmærkningscentralen om endnu en af følgerne af corona-virussens hærgen. Ellers kan den findes her. Der vil være service til fuglestationer og CES, men ikke umiddelbart til andre. Derfor tilbyder Foreningen at være mellemled, hvis nogen kommer i bekneb med ringe - og din lokale ringmærkergruppe ikke ligger inde med nogen. Send en mail til undertegnede, så vil vi se, om vi kan hjælpe med at finde de ønskede ringe.

Henning Ettrup (hettrup@live.dk)

Keldsnor

Så foreligger der en spændende rapport om ringmærkningen på Keldsor på Sydlangeland i 2019, hvor DOF-Fyn driver en ringmærkningsstation.

Økonomisk støtte fra VU til projekter.

DOFs Videnskabelige Udvalg (VU) har en pulje til økonomisk støtte af interessante projekter, som du kunne tænke dig at gennemføre. Betingelsen er, at du er DOF-medlem og indstillet på at formidle resultatet af/formålet med dit projekt bredt. Du kan se mere om hvad VU støtter, og hvordan du søger her.

 

Ringmærkning på Agger Tange

Helt ubemærket for mange, foregår der faktisk ringmærkning på Agger Tange, og hvordan året er forløbet hidtil kan du læse her

CES opdatering fra Brabrand Sø og Svendborg

Så foreligger der resumeer fra årets gang dels ved Brabrand Sø her dels fra det nye site ved Svendborg her.

Halvgammel Munk

I får lige en lille historie fra ringmærkningen på Sydlangeland.
Den 29/8-2015 ringmærkede Michael Bjerregaard en gammel Munk (han). Han levede som nu en Munk skal leve, trækkede til Nordafrika/SV Europa om vinteren, fløj derefter tilbage til Danmark og ynglede.
Men Hans Rytter fanger ham igen i et net den 7/8-17, altså ca. 2 år efter stadig frisk og rørig.
Så den 1/9-19 sidder der sørme en gammel kending i nettet igen, nu 2 år efter Hans fangede ham sidst og ca. 4 år efter Michael satte ringen på hans ben.
Nu er han Munken altså blevet minimum 5 år gammel, han var jo minimum 1 år gammel, da han fik ringen på.
Han må siges at være blevet en ældre erfaren herre efterhånden og man kan kun ønske ham held og lykke fremover på trækket og med at få flere unger på vingerne, der er mange ting han skal undgå hvert år, rovfugle/-dyr, dårligt vejr på trækket, sygdom, biler/vinduer find selv på flere farer ved at være en lille fugl der flyver 5-6000 km hvert år.

 Munk han DSC4753

En lille opdatering på Munks alder: den lever i gennemsnit 2 år, den hidtil ældste ringmærkede Munk er 10 år og 8 mdr.

 

Sydlig Blåhals på træk

Så er det påvist, at Sydlig Blåhals trækker mod SV mod vinterkvarteret. Du kan se mere om Tages oplevelse her.

Tømmerby Fjord 1. halvår 2019

Så foreligger 1. halvårs data fra CES-Tømmerby Fjord i Vejlerne, Du kan se detaljerne her

CES-mærkning ved Brabrand Sø - periode 1-7 2019

Så ligger der endnu en opdatering af årets Constant Effort Site-mærkning fra Brabrand Sø, nu da godt halvdelen af sæsonen er overstået. Du kan følge årets gang - og læse sidste nyt sidst - i den vedhæftede fil her.

Skagenmøde for ringmærkere den 17.-18. august.

Den tidligere ringmærker Flemming Byskov har taget initiativ til at ringmærkere med lavt licensnummer (= "gamle ringmærkere") skal mødes til et arrangement i Den Svenske Sømandskirke i Skagen. Arrangementet foregår i weekenden den 17. - 18. august 2019. Det er et projekt, som ringmærkerforeningen bakker op om. Planen er, at de mest :-) erfarne ringmærkere kommer og giver korte indlæg om deres virke og deres oplevelser med ringmærkning gennem tiden. Derfor opfordres interesserede til at kontakte Flemming om bidrag. Lørdag aften afslutten med hyggeligt samvær, hvor alle kan bidrage med deres røverhistorier, mens pianisten spiller i baggrunden. Se nærmere i vedlagte program, som hentes her. Programmet vil løbende blive opdateret efterhånden som ringmærkere melder indlæg ind til Flemming. Allerede flere har meldt sig interesserede. Arrangementet retter sig mod alle ringmærkere og andre interesserede, men tilmeldingen sker efter "først til mølle", da der er begrænset antal pladser.

Billede 3 Henning Ettrup

Intro-kursus for nye ringmærkere

Så er der nyt om introduktionskursus for nye ringmærkere. Som tidligere annonceret, så afholdes kurset på Gedser fuglestation i weekenden den 30. august - 1. september 2019. Er du interesseret eller har spørgsmål, kan du kontakte Ringmærkerforeningen ved Henning Ettrup på mail hettrup@live.dk. Hent programmet her

DSC 9920 Kursus Gedser 2019

CES-mærkning i Finland

Finland har været med (næsten) hele vejen – siden 1986 – med CES-mærkningen. Der foreligger nu en større bearbejdning af de indsamlede data fra den 30 år lange periode (1987-2017). Der har i perioden været 161 aktive sites, eller i gennemsnit mere end 28 i gennemsnit om året, hvor i alt 160 ringmærkere har ringmærket.
Der er mærket næsten 250.000 fugle i perioden, og for de hyppigst fangede arter er der beregnet populationsindeks, overlevelse og ungeproduktion. Data viser bl.a. at 2016 har været det bedste yngleår i undersøgelsesperioden, mens 2017 har været det hidtil dårligste. Du kan læse mere her (finsk med engelsk resumé).

Ringmærkningsresultater, Keldsnor Fuglestation 2018

KNF/RG-Fyn kan hermed præsentere en mere detaljeret rapport over nymærkningerne på Sydlangeland i 2018.

Alejandro Corregidor Castro, medlem af Ringmærkergruppen Fyn / Keldsnor Fuglestation, har udarbejdet rapporten på grudlag af data fra kalenderåret 2018.

Alejandro stammer fra Spanien og er tilknyttet Syddansk Universitet, hvor han har taget sin Master. I skrivende stund arbejder han på at finde midler til en Ph.d..

Bemærk aldersopdelingen af fuglene i rapporten. Både ungfugle fanget om efteråret og 2K fugle fanget om foråret kategoriseres som 1K!

Se rapporten i PDF her...

God læsning.

Ringrapport KNF2018

20180815 Keldsnor
Morgenstemning ved Keldsnor

Tekst & foto: Hans Rytter

 

Følg forårstrækket

Med Euro Bird Portal’s Live viewer er de nu muligt i (nærmest) realtime at følge fugletrækket gennem Europa. Den bygger på indrapportering af dine data i bl.a. DOFbasen. Du kan se mere på Euro Bird Portal’s hjemmeside.

Kollisioner med bygninger

Millioner og atter millioner af fugle dør hvert år under trækket mellem ynglepladserne i nord og vinterkvarterene i syd. Det viser studier foretaget i Nordamerika. Det er især oplyste eller glasklædte høje bygninger i storbyerne i USA, der udgør en stor fare under trækket viser undersøgelse foretaget af the Cornell Lab og Ornithology, som citeres i The Gardian.

Krebsgården, Agersø 2018

For tredje år i træk han Hans Ulrik ringmærket på sin ejendom på Agersø, hvilket har giver mange fine mærkninger samt nogle spændende aflæsninger. Af genmeldinger fra udlanden kan bl.a. nævnes Rødtoppet Fuglekonge, der blev mærket af Hans Ulrik i oktober og aflæst i november og juleaften i Holland samt en Sangdrossel, der blev mærket i oktober 2017 og skudt (!) i januar 2018 i Portugal. Også en aflæsning af Blåmejse mærket på Læsø i 2016 er interessant. Se Hans Ulriks rapport her.

Skovsangerens træk

Med anvendelse af lysloggere er det lykkedes at kortlægge efterårstrækket hos danske Skovsangere Phylloscopus sibilatrix til Afrika syd for Sahara. Ringmærkningen foretaget hidtil af skovsangere i Europa viser i hovedtræk trækkets forløb mod SSØ til Sudan syd for Sahara, hvilket bekræftes af mærkningen med lysloggere. Hvad der er interessant er, at trækket fortsætter mod vest til Elfensbenkysten. Det har den almindelige ringmærkning ikke kunne vise. Læs artiklen her.

Agtværdig alder hos Lille Kobbersneppe - 25+

I efteråret 2018 stod jeg for indrapportering af en mærket fugl, som trak den hidtil højeste aldersrekord i min 50-årige karriere med ringmærkning af fugle.
Simon Boisen fra Randers sendte mig billeder af en lille kobbersneppe, som han og hans to jægervenner, Jakob Trads og Thorbjørn Sønderby, fandt afkræftet den 27. oktober ved en strandsø under frokostpause på jagt på Stokken på vestsiden af Læsø. 
Fuglen var nydeligt dekoreret med farveringe på begge ben. Det vakte nysgerrighed. Hvor kom fuglen fra, og hvor gammel var den?
Jeg sendte billeder og oplysninger til Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, hvor Jens Mikkel Lausten fandt ud af, at det måtte dreje sig om en britisk ringmærkning.
Mikkel sendte en forespørgsel til den internationale Wader Study Group. Og så tog det tid. For fuglen dukkede ikke op i den tilgængelige online database. Det tydede på en meget gammel fugl.Lille Kobbersneppe
I januar 2019 kom svaret. Den lille kobbersneppe blev ringmærket den 21. maj 1993 ved Tees på den engelske nordsøkyst af Robin M. Ward og Peter Evan – 25 år, 5 måneder og 6 dage før jægernes frokostpause på Læsø.
De færreste forestiller sig, at vores fine vadefugle kan være heldige at opnå så høj en alder! Det giver stof til eftertanke. Hvilken tilværelse, den lille personlighed dog må have haft – i løbet af de 9290 dage, fra den blev mærket og sluppet i England.
Jægerne vurderede, at kobbersneppen kunne have en chance for at komme til hægterne og efterlod den derude på stranden.
Så hvem ved, om vi hører til den igen en anden gang? Måske lykkes det den at slå den hidtidige aldersrekord hos lille kobbersneppe jf. EURINGs aldersliste. Men chancen er nok lille. Aldersrekorden er nemlig 33 år og 1 måned!

Foto: Den lille Kobbersneppe ved fundet på Læsø 27. oktober 2018. Den bærer ringmummer DK77508, og blev mærket 21. maj 1993 ved Tees i England, som en ung han klækket året før. Foto: Jakob Trads.


Det er i øvrigt spændende at bladre rundt i EURINGs liste og se andre kendte aldersrekorder hos fugle. Listen kan findes her

Jens Muff Hansen

MobilePay

Som det blev oplyst på Generalforsamlingen, ville der blive oprettet en MobilePay konto. Den er nu på plads, og nummeret kan ses på billedet. 

20181129 162041

Løvsangeres maratontræk afdækket.

En ny undersøgelse har dokumenteret de forbløffende afstande, der hvert år dækkes af løvsangere ynglende i den nordøstligste del af artens udbredelsesområde. Ved hjælp af lysloggere er tre løvsangere sporet fra deres ynglepladser i Chukotka, Rusland til deres overvintringsområde i Afrika syd for Sahara.
Man fandt ud af, at alle tre individer fulgte ens trækruter på deres vej til deres endelige overvintringssteder i det sydlige Tanzania eller det nordlige Mozambique, brugte de samme mellemlandinger i Sydøstasien og fulgte samme overordnede tidsplan for trækket. Samlet set tilbagelagde de på den sydgående trækrute en afstand på mellem 12.000 og 13.000 km - en af de længste blandt sangfugle, på trods af at løvsangerne vejer under 10 g.
Løvsangerne fulgte oprindeligt en nordvestlig trækrute, da de forlod ynglepladsen, men efter et stykke vej, drejede ruterne gradvist mod vest og sydvest, indtil de nåede til den første mellemstation. Afslutningen på denne indledende del af trækket fandt sted omkring efterårsjævndøgn, og data tyder på et langsomt men kontinuerlig træk, dog tyder det på, at den ene fugl laver et potentielt stop på nogle få dage. Efter rastetid i Sydvestasien skiftede fuglene til en sydlig trækrute, hvorefter de nåede vinterområderne i Østafrika. Derefter fulgte fuglene en smal korridor videre mod syd i Østafrika. I alt tog det løvsangerne mellem 93 og 118 dage for at fuldføre deres episke træk fra de russiske ynglepladser til syd for Sahara. Se mere her.

LVSANGER3

Efterårstrækket for 3 løvsangere (hanner) fra det nordøstlige Rusland til sydøst Afrika.

Nyt 2-binds værk af interesse for ringmærkere.

Har lige modtaget et par interessante bøger - en fotoguide til vestpalearktis' spurvefugle udarbejdet af en gammel kending af ringmærkere, Lars Svensson (forfatteren til vores "Grønne bibel") i samarbejde med fuglefotografen Hadoram Shirihai. Det er et værk af stor interesse for ringmærkere, da det indeholler et væld af højkvaliitetesbilleder af fuglene i forskellige dragter, der kan anvendes i bestemmelse i forbindelse med ringmærkning. Bøgerne beskriver og viser fotos af mere end 400 arter i vores del af verden. Handbook of Western Palearctic Birds Vol. 1 og Vol. 2 kan derfor anbefales alle ringmærkere at anskaffe sig.

 Western Pal Birds 152648

Hybrider af Landsvale og Bysvale mærket på Akselbjerggård

Af Peter Teglhøj.

Lørdag d. 16. juni 2018 var en stor del af den fynske ringmærker gruppe samlet først til hyggelig morgenmad og senere til mærkning af Landsvaler på Akselbjerggård på Sydlangeland. Det blev en god dag med fangst af 25 voksne landsvaler hvoraf 6 (24%) var genfangster mærket i 2016 og 2017. Hertil kom en ungemærkning hvor vi nåede i alt 43 redeunger. Interessant var det da vi fik kigget ned til et kuld på 5 unger, hvoraf 2 unger adskilte sig tydelig fra de ”normale” landsvaleunger. De havde lys overgump og befjerede ben, mens øvrige træk lignede landsvale med rustrød pande og strube. Efter grundig inspektion var sagen klar: 2 hybrider af landsvale x bysvale (se fig. 1 & 2). Ifølge DOF basen er der mærket en tilsvarende hybrid i Bolhede, Danmark.

Mere information om hydrider mellem svaler kan findes i dette link: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.2014.997123

 land by svale ryg
Fig 1: Hybrid af landsvale x bysvale (pull) set fra rygsiden, mærket på Akselbjerggård
16.06.18

land by ben
Fig 2: Befjerede ben af Hybrid af landsvale x bysvale (pull), mærket på
Akselbjerggård 16.06.18

Fangsttal på Keldsnor Fuglestation - 2017

Keldsnor Fuglestation har igen i 2017 fanget og ringmærket vilde fugle på Sydlangeland.

KNF 2017Klik her for at se hele opgørelsen.

Her ses hvor mange fugle af de enkelte arter der er ringmærket og aflæst. Størstedelen af aflæsningerne er egne fugle, der er ringmærket tidligere på sæsonen eller tidligere år.

20170724 vibe
Ung Vibe

Mvh. Hans Rytter
Keldsnor Fuglestation / RG-Fyn

Årsberetning for ringmærkning 2016

Fugleaaret2016Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016'.

Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af.........

 Læs mere på Ringmærkningscentralens webside

Nu er det bevist! Blåhalsen overvintrer i Indien

Det har længe været kendt, at de nordlige blåhalse, Luscinia s. svecica, overvejende trækker mod øst og overvintrer i eller nær ved Indien. Der findes bl.a. genfund af svensk mærkede blåhalse fra Kazakstan og Pakistan og af finsk mærkede fugle genfund fra Turkmenistan, Kazakstan och Pakistan. Men alle disse genfund har været under trækket, og der er først nu at der er kommet endegyldige beviser for at størstedelen af de nordiske blåhalse overvintrer på det indiske subkontinent.

Et norsk-tjekkisk projekt udstyrede i foråret og forsommeren 2012 henholdsvis ti tjekkiske og 30 norske blåhalse-hanner med lysloggere i henholdsvis Krkonose-bjergene i det nodlige Tjekkiet og i Isdalen på Hardangervidda. Ni af de 40 fugle kunne genfanges det følgende år og af dem havde fem fugle anvendelige data. Hos fire af fuglene havde lysloggeren registreret data under hele rejsen til vinterkvarteret. Tre af fuglene havde overvintret i det nordlige eller centrale Indien, mens den fjerde var i det nordøstlige Pakistan.

Læs hele historien på svenske Sofnet.org