Corona og genmeldinger

Som nogen sikkert har bemærket, kommer der ikke så mange tilbagemeldinger på aflæste fugle for tiden. Det skyldes især to forhold. Man har på Ringmærkningsadministrationen udskiftet og opdateret en server. Det har desværre givet problem med udsendelse af svarbreve - et problem man arbejder hårdt på at få løst. Det andet problem er, at mange Ringmærkningscentraler ude i Europa ligger underdrejet som følge af corona, hvorfor der ikke svares på henvendelser. Man må derfor have tålmodighed - men det første problem er under udbedring, mens det andet først løser sig, når smittetrykket falder.