Løvsangeres maratontræk afdækket.

En ny undersøgelse har dokumenteret de forbløffende afstande, der hvert år dækkes af løvsangere ynglende i den nordøstligste del af artens udbredelsesområde. Ved hjælp af lysloggere er tre løvsangere sporet fra deres ynglepladser i Chukotka, Rusland til deres overvintringsområde i Afrika syd for Sahara.
Man fandt ud af, at alle tre individer fulgte ens trækruter på deres vej til deres endelige overvintringssteder i det sydlige Tanzania eller det nordlige Mozambique, brugte de samme mellemlandinger i Sydøstasien og fulgte samme overordnede tidsplan for trækket. Samlet set tilbagelagde de på den sydgående trækrute en afstand på mellem 12.000 og 13.000 km - en af de længste blandt sangfugle, på trods af at løvsangerne vejer under 10 g.
Løvsangerne fulgte oprindeligt en nordvestlig trækrute, da de forlod ynglepladsen, men efter et stykke vej, drejede ruterne gradvist mod vest og sydvest, indtil de nåede til den første mellemstation. Afslutningen på denne indledende del af trækket fandt sted omkring efterårsjævndøgn, og data tyder på et langsomt men kontinuerlig træk, dog tyder det på, at den ene fugl laver et potentielt stop på nogle få dage. Efter rastetid i Sydvestasien skiftede fuglene til en sydlig trækrute, hvorefter de nåede vinterområderne i Østafrika. Derefter fulgte fuglene en smal korridor videre mod syd i Østafrika. I alt tog det løvsangerne mellem 93 og 118 dage for at fuldføre deres episke træk fra de russiske ynglepladser til syd for Sahara. Se mere her.

LVSANGER3

Efterårstrækket for 3 løvsangere (hanner) fra det nordøstlige Rusland til sydøst Afrika.

Årsmøde og Generalforsamling 2018

Hermed indkaldes til ringmærkernes Årsmøde på Åløkkestedet på Østfyn den 24. november kl. 10.00. På mødet kan du blive opdateret med seneste nyt fra Ringmærkningscentralen, ligesom du kan høre nyt om Ederfuglen fremtidsperspektiver, om genfangst af unge rørsangere i CES og ringmærkning på Sprogø. Se programmet her

I forbindelse med Årsmødet afholdes Ringmærkerforeningens generalforsamling med nedenstående dagsorden (link til pdf):

1: Valg af dirigent og referent.

2: Aflæggelse af beretning.

3: Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.

4: Forslag til budget til godkendelse samt vedtagelse af nyt kontingent.

5: Valg til bestyrelsen. På valg efter tur er: Henning Ettrup, og Tage Leegaard (begge villige til genvalg). Desuden er suppleanterne Kim Skelmose, Morten Jenrich Hansen og Jan Salmonsen på valg.

6: Valg af revisor (på valg: Jens Muff Hansen).

7: Behandling af indkomne forslag, og præsentation af årets ringmærker.

                             7a: Opdatering af foreningens vedtægter til godkendelse.

                             7b: Godkendelse af kommissorium for bestyrelsens arbejde.

                             7c: Adgang til medlemssiderne.

8: Eventuelt.

 

Tilmelding til Årsmødet senest den 19. november

Nyt 2-binds værk af interesse for ringmærkere.

Har lige modtaget et par interessante bøger - en fotoguide til vestpalearktis' spurvefugle udarbejdet af en gammel kending af ringmærkere, Lars Svensson (forfatteren til vores "Grønne bibel") i samarbejde med fuglefotografen Hadoram Shirihai. Det er et værk af stor interesse for ringmærkere, da det indeholler et væld af højkvaliitetesbilleder af fuglene i forskellige dragter, der kan anvendes i bestemmelse i forbindelse med ringmærkning. Bøgerne beskriver og viser fotos af mere end 400 arter i vores del af verden. Handbook of Western Palearctic Birds Vol. 1 og Vol. 2 kan derfor anbefales alle ringmærkere at anskaffe sig.

 Western Pal Birds 152648

Hybrider af Landsvale og Bysvale mærket på Akselbjerggård

Af Peter Teglhøj.

Lørdag d. 16. juni 2018 var en stor del af den fynske ringmærker gruppe samlet først til hyggelig morgenmad og senere til mærkning af Landsvaler på Akselbjerggård på Sydlangeland. Det blev en god dag med fangst af 25 voksne landsvaler hvoraf 6 (24%) var genfangster mærket i 2016 og 2017. Hertil kom en ungemærkning hvor vi nåede i alt 43 redeunger. Interessant var det da vi fik kigget ned til et kuld på 5 unger, hvoraf 2 unger adskilte sig tydelig fra de ”normale” landsvaleunger. De havde lys overgump og befjerede ben, mens øvrige træk lignede landsvale med rustrød pande og strube. Efter grundig inspektion var sagen klar: 2 hybrider af landsvale x bysvale (se fig. 1 & 2). Ifølge DOF basen er der mærket en tilsvarende hybrid i Bolhede, Danmark.

Mere information om hydrider mellem svaler kan findes i dette link: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.2014.997123

 land by svale ryg
Fig 1: Hybrid af landsvale x bysvale (pull) set fra rygsiden, mærket på Akselbjerggård
16.06.18

land by ben
Fig 2: Befjerede ben af Hybrid af landsvale x bysvale (pull), mærket på
Akselbjerggård 16.06.18

Fangsttal på Keldsnor Fuglestation - 2017

Keldsnor Fuglestation har igen i 2017 fanget og ringmærket vilde fugle på Sydlangeland.

KNF 2017Klik her for at se hele opgørelsen.

Her ses hvor mange fugle af de enkelte arter der er ringmærket og aflæst. Størstedelen af aflæsningerne er egne fugle, der er ringmærket tidligere på sæsonen eller tidligere år.

20170724 vibe
Ung Vibe

Mvh. Hans Rytter
Keldsnor Fuglestation / RG-Fyn

Årsberetning for ringmærkning 2016

Fugleaaret2016Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016'.

Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af.........

 Læs mere på Ringmærkningscentralens webside

Nu er det bevist! Blåhalsen overvintrer i Indien

Det har længe været kendt, at de nordlige blåhalse, Luscinia s. svecica, overvejende trækker mod øst og overvintrer i eller nær ved Indien. Der findes bl.a. genfund af svensk mærkede blåhalse fra Kazakstan og Pakistan og af finsk mærkede fugle genfund fra Turkmenistan, Kazakstan och Pakistan. Men alle disse genfund har været under trækket, og der er først nu at der er kommet endegyldige beviser for at størstedelen af de nordiske blåhalse overvintrer på det indiske subkontinent.

Et norsk-tjekkisk projekt udstyrede i foråret og forsommeren 2012 henholdsvis ti tjekkiske og 30 norske blåhalse-hanner med lysloggere i henholdsvis Krkonose-bjergene i det nodlige Tjekkiet og i Isdalen på Hardangervidda. Ni af de 40 fugle kunne genfanges det følgende år og af dem havde fem fugle anvendelige data. Hos fire af fuglene havde lysloggeren registreret data under hele rejsen til vinterkvarteret. Tre af fuglene havde overvintret i det nordlige eller centrale Indien, mens den fjerde var i det nordøstlige Pakistan.

Læs hele historien på svenske Sofnet.org