CES-møde 31. marts 2019

Så er det tid igen til at samles før årets start på CES. Mødet afholdes i samarbejde mellem Ringmærkerforeningen og Ringmærkningscentralen søndag den 31. marts kl. 11.00 - 16.30 i Vester Vedsted nær Ribe. Foreningen håber, at både repræsentanter for de gamle sites men også at repræsentanter for nye sites - og andre interesserede vil tilmelde sig til mødet. Programmet for mødet er som følger:

1) Velkomst v. Henning Ettrup, Jesper J. Madsen.
2) Præsentation af de enkelte sites (bl.a. antal deltagere, beskrivelse af lokalitet, udfordringer mv.) efterfulgt af frokost.
3) Indrapportering af CES-data og databehandling - hvad sker der med data? V. RC
4) Korte præsentationer af bearbejdede lokale fangstdata (alle)
5) Vejledning i CES-mærkning og drift af et site v. RC
6) Hvordan støtter og hjælper vi hinanden med opstart af nye sites?
6) Tilskud til CES-projekter v. Henning
7) Evt. - herunder nyt CES-møde?

Flere detaljer følger.

Henning Ettrup og Jesper Johannes Madsen

Krebsgården, Agersø 2018

For tredje år i træk han Hans Ulrik ringmærket på sin ejendom på Agersø, hvilket har giver mange fine mærkninger samt nogle spændende aflæsninger. Af genmeldinger fra udlanden kan bl.a. nævnes Rødtoppet Fuglekonge, der blev mærket af Hans Ulrik i oktober og aflæst i november og juleaften i Holland samt en Sangdrossel, der blev mærket i oktober 2017 og skudt (!) i januar 2018 i Portugal. Også en aflæsning af Blåmejse mærket på Læsø i 2016 er interessant. Se Hans Ulriks rapport her.

Skovsangerens træk

Med anvendelse af lysloggere er det lykkedes at kortlægge efterårstrækket hos danske Skovsangere Phylloscopus sibilatrix til Afrika syd for Sahara. Ringmærkningen foretaget hidtil af skovsangere i Europa viser i hovedtræk trækkets forløb mod SSØ til Sudan syd for Sahara, hvilket bekræftes af mærkningen med lysloggere. Hvad der er interessant er, at trækket fortsætter mod vest til Elfensbenkysten. Det har den almindelige ringmærkning ikke kunne vise. Læs artiklen her.

Agtværdig alder hos Lille Kobbersneppe - 25+

I efteråret 2018 stod jeg for indrapportering af en mærket fugl, som trak den hidtil højeste aldersrekord i min 50-årige karriere med ringmærkning af fugle.
Simon Boisen fra Randers sendte mig billeder af en lille kobbersneppe, som han og hans to jægervenner, Jakob Trads og Thorbjørn Sønderby, fandt afkræftet den 27. oktober ved en strandsø under frokostpause på jagt på Stokken på vestsiden af Læsø. 
Fuglen var nydeligt dekoreret med farveringe på begge ben. Det vakte nysgerrighed. Hvor kom fuglen fra, og hvor gammel var den?
Jeg sendte billeder og oplysninger til Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, hvor Jens Mikkel Lausten fandt ud af, at det måtte dreje sig om en britisk ringmærkning.
Mikkel sendte en forespørgsel til den internationale Wader Study Group. Og så tog det tid. For fuglen dukkede ikke op i den tilgængelige online database. Det tydede på en meget gammel fugl.Lille Kobbersneppe
I januar 2019 kom svaret. Den lille kobbersneppe blev ringmærket den 21. maj 1993 ved Tees på den engelske nordsøkyst af Robin M. Ward og Peter Evan – 25 år, 5 måneder og 6 dage før jægernes frokostpause på Læsø.
De færreste forestiller sig, at vores fine vadefugle kan være heldige at opnå så høj en alder! Det giver stof til eftertanke. Hvilken tilværelse, den lille personlighed dog må have haft – i løbet af de 9290 dage, fra den blev mærket og sluppet i England.
Jægerne vurderede, at kobbersneppen kunne have en chance for at komme til hægterne og efterlod den derude på stranden.
Så hvem ved, om vi hører til den igen en anden gang? Måske lykkes det den at slå den hidtidige aldersrekord hos lille kobbersneppe jf. EURINGs aldersliste. Men chancen er nok lille. Aldersrekorden er nemlig 33 år og 1 måned!

Foto: Den lille Kobbersneppe ved fundet på Læsø 27. oktober 2018. Den bærer ringmummer DK77508, og blev mærket 21. maj 1993 ved Tees i England, som en ung han klækket året før. Foto: Jakob Trads.


Det er i øvrigt spændende at bladre rundt i EURINGs liste og se andre kendte aldersrekorder hos fugle. Listen kan findes her

Jens Muff Hansen

MobilPay

Som det blev oplyst på Generalforsamlingen, ville der blive oprettet en MobilPay konto. Den er nu på plads, og nummeret kan ses på billedet. 

20181129 162041

Løvsangeres maratontræk afdækket.

En ny undersøgelse har dokumenteret de forbløffende afstande, der hvert år dækkes af løvsangere ynglende i den nordøstligste del af artens udbredelsesområde. Ved hjælp af lysloggere er tre løvsangere sporet fra deres ynglepladser i Chukotka, Rusland til deres overvintringsområde i Afrika syd for Sahara.
Man fandt ud af, at alle tre individer fulgte ens trækruter på deres vej til deres endelige overvintringssteder i det sydlige Tanzania eller det nordlige Mozambique, brugte de samme mellemlandinger i Sydøstasien og fulgte samme overordnede tidsplan for trækket. Samlet set tilbagelagde de på den sydgående trækrute en afstand på mellem 12.000 og 13.000 km - en af de længste blandt sangfugle, på trods af at løvsangerne vejer under 10 g.
Løvsangerne fulgte oprindeligt en nordvestlig trækrute, da de forlod ynglepladsen, men efter et stykke vej, drejede ruterne gradvist mod vest og sydvest, indtil de nåede til den første mellemstation. Afslutningen på denne indledende del af trækket fandt sted omkring efterårsjævndøgn, og data tyder på et langsomt men kontinuerlig træk, dog tyder det på, at den ene fugl laver et potentielt stop på nogle få dage. Efter rastetid i Sydvestasien skiftede fuglene til en sydlig trækrute, hvorefter de nåede vinterområderne i Østafrika. Derefter fulgte fuglene en smal korridor videre mod syd i Østafrika. I alt tog det løvsangerne mellem 93 og 118 dage for at fuldføre deres episke træk fra de russiske ynglepladser til syd for Sahara. Se mere her.

LVSANGER3

Efterårstrækket for 3 løvsangere (hanner) fra det nordøstlige Rusland til sydøst Afrika.

Årsmødet 2018

IMG 7316IMG 7321Aarsring til Carsten Schultz IMG 7324IMG 7319

Foreningen havde med ca. 40 deltagere et velbesøgt Årsmøde (og generalforsamling) på Fyn med sidste nyt fra Ringmærkningscentralen samt nogle interessante indlæg om Sprogøs fugleliv og ringmærkning af øens måger og terner, om nyt som farvemærkning giver om Dværgterne samt om CES-mærkning af juvenile Rørsangere ved Ove Sø. På generalforsamlingen blev den mangeårige ringmærker Carsten Schultz valgt som Årets ringmærker 2018, for hans mangeårige og engagerede arbejde med ringmærkning i Thy og omegn (inkl. Færøerne).

Nyt 2-binds værk af interesse for ringmærkere.

Har lige modtaget et par interessante bøger - en fotoguide til vestpalearktis' spurvefugle udarbejdet af en gammel kending af ringmærkere, Lars Svensson (forfatteren til vores "Grønne bibel") i samarbejde med fuglefotografen Hadoram Shirihai. Det er et værk af stor interesse for ringmærkere, da det indeholler et væld af højkvaliitetesbilleder af fuglene i forskellige dragter, der kan anvendes i bestemmelse i forbindelse med ringmærkning. Bøgerne beskriver og viser fotos af mere end 400 arter i vores del af verden. Handbook of Western Palearctic Birds Vol. 1 og Vol. 2 kan derfor anbefales alle ringmærkere at anskaffe sig.

 Western Pal Birds 152648

Hybrider af Landsvale og Bysvale mærket på Akselbjerggård

Af Peter Teglhøj.

Lørdag d. 16. juni 2018 var en stor del af den fynske ringmærker gruppe samlet først til hyggelig morgenmad og senere til mærkning af Landsvaler på Akselbjerggård på Sydlangeland. Det blev en god dag med fangst af 25 voksne landsvaler hvoraf 6 (24%) var genfangster mærket i 2016 og 2017. Hertil kom en ungemærkning hvor vi nåede i alt 43 redeunger. Interessant var det da vi fik kigget ned til et kuld på 5 unger, hvoraf 2 unger adskilte sig tydelig fra de ”normale” landsvaleunger. De havde lys overgump og befjerede ben, mens øvrige træk lignede landsvale med rustrød pande og strube. Efter grundig inspektion var sagen klar: 2 hybrider af landsvale x bysvale (se fig. 1 & 2). Ifølge DOF basen er der mærket en tilsvarende hybrid i Bolhede, Danmark.

Mere information om hydrider mellem svaler kan findes i dette link: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.2014.997123

 land by svale ryg
Fig 1: Hybrid af landsvale x bysvale (pull) set fra rygsiden, mærket på Akselbjerggård
16.06.18

land by ben
Fig 2: Befjerede ben af Hybrid af landsvale x bysvale (pull), mærket på
Akselbjerggård 16.06.18

Fangsttal på Keldsnor Fuglestation - 2017

Keldsnor Fuglestation har igen i 2017 fanget og ringmærket vilde fugle på Sydlangeland.

KNF 2017Klik her for at se hele opgørelsen.

Her ses hvor mange fugle af de enkelte arter der er ringmærket og aflæst. Størstedelen af aflæsningerne er egne fugle, der er ringmærket tidligere på sæsonen eller tidligere år.

20170724 vibe
Ung Vibe

Mvh. Hans Rytter
Keldsnor Fuglestation / RG-Fyn

Årsberetning for ringmærkning 2016

Fugleaaret2016Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016'.

Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af.........

 Læs mere på Ringmærkningscentralens webside

Nu er det bevist! Blåhalsen overvintrer i Indien

Det har længe været kendt, at de nordlige blåhalse, Luscinia s. svecica, overvejende trækker mod øst og overvintrer i eller nær ved Indien. Der findes bl.a. genfund af svensk mærkede blåhalse fra Kazakstan og Pakistan og af finsk mærkede fugle genfund fra Turkmenistan, Kazakstan och Pakistan. Men alle disse genfund har været under trækket, og der er først nu at der er kommet endegyldige beviser for at størstedelen af de nordiske blåhalse overvintrer på det indiske subkontinent.

Et norsk-tjekkisk projekt udstyrede i foråret og forsommeren 2012 henholdsvis ti tjekkiske og 30 norske blåhalse-hanner med lysloggere i henholdsvis Krkonose-bjergene i det nodlige Tjekkiet og i Isdalen på Hardangervidda. Ni af de 40 fugle kunne genfanges det følgende år og af dem havde fem fugle anvendelige data. Hos fire af fuglene havde lysloggeren registreret data under hele rejsen til vinterkvarteret. Tre af fuglene havde overvintret i det nordlige eller centrale Indien, mens den fjerde var i det nordøstlige Pakistan.

Læs hele historien på svenske Sofnet.org