Her på siden finder du en samling af faglige artikler om ringmærkning og af relevans for ringmærkerne. Listen vil løbende blive suppleret. Lysten er ikke systematiseret.

1. Snell, K.R.S. & Thorup, K. 2019: Experience and survival in migratory European Robins Erithacus rubecula and Song Thushes Turdus philomelos negotiating the Baltic Sea. Bird Study. Vol. 66, No. 1, 83-91 (adgang til resumé).

Forfatterne har undersøgt om der er forskelle i overlevelsesraterne for førstegangstrækkende ungfugle, henholdsvis ældre, erfarne Sangdrosler og Rødhalse, der om efteråret under trækket strander ved barrierer, f.eks. en havkyst. Artiklen bygger på analyser af ringmærkningsdata fra fuglestationerne på Christiansø, Ottenby (Sverige) og Bukowo – Kupan’ på den polske nordkyst.

2. Lyngs, P. 2020: Breeding biology and population dynamics of a colonial seabird: The Razorbill. DOFT 114, nr 3: 58-112.

Peter Lyngs fantastiske langtidsstudie af Alken på Græsholmen ved Christiansø, hvor ringmærkning af 8600 Alke og efterfølgende 27.200 aflæsninger  bl.a. viser noget om spredning, stedtrohed og alder på fugle i kolonien.

3Dunn, E.H. & Ralph, J. 2004: Use of mist net as tool for bird population monitoring. Studies in Avian Biology No. 29: 1–6.

Spejlnet er et vigtigt redskab til bestandsovervågning, her defineret som vurdering af sammensætning af arter, relativ udbredelse, bestandsstørrelse og demografi. Der ses på styrker og begrænsninger ved anvendelse spejlnet til overvågningsformål, baseret på gennemgang af litteraturen. Fordele ved brug af spejlnet sammenlignet med lyd- eller visuelle optællingsmetoder inkluderer simpel standardiseret prøveudtagning, lav observatørforstyrrelse, mulighed for at opdage arter, der ofte savnes ved hjælp af andre tællemetoder, og mulighed for at undersøge fugle i hånden (giver information om tilstand, alder, køn og fangsthistorie). Den primære begrænsning ved brug af spejlnet, i forhold til de fleste andre undersøgelsesmetoder, er en potentiel bias i prøveudtagning. Der er dog mange muligheder for at reducere eller justere for bias, herunder standardisering af fangstmetoder, der kombinerer spejlnet prøveudtagning med andre undersøgelsestyper og anvendelse af mærkning-genfangst teknikker. Fangst med spejlnet er et vigtigt redskab til brug ved artsopgørelse, giver nyttige indekser om relativ fordeling og kan bruges til at spore tidsmæssige tendenser i udbredelsen. Det er også en af ​​de mest effektive metoder til fangst i forbindelse med mærkning -genfangst-undersøgelser.