Så fik vi 1. maj første periode på CES Rungstedlund veloverstået for denne sæson.

På dagen var vi Amanda, Mette, Rika, Philip og jeg afsted og det gik så fint det hele. De første par runder var gode med masser af fugle, hvorefter de sidste runder var mere stille, og der var god tid til oplæring af nye ringmærkere.

Det blev til 44 fugle, fordelt på 32 mærkninger og 12 aflæsninger. De mest hyppige arter var musvit og solsort, men vi fik dog hele 12 forskellige arter i nettene. Herunder fik vi en af de dejlige velkendte træløbere og sitets tredje løvsanger.

Oversigt over mærkninger (aflæsninger) ses her:
Gærdesmutte 3 (0)
Rødhals 1 (1)
Rødstjert 1 (0)
Solsort 3 (4)
Sangdrossel 2 (0)
Vindrossel 1 (0)
Munk 4 (1)
Gransanger 4 (0)
Løvsanger 1 (0)
Blåmejse 1 (0)
Musvit 10 (6)
Træløber 1 (0)

En sjov bemærkning er at størstedelen af de aflæste musvitter kommer fra Rungstedlunds redekasse-projekt.

Nedenfor lidt billeder fra dagen.

Signe

_________________________________________________________________