Samlet oversigt
Af tabel 1 nedenfor ses det samlede resultat for de 12 CES perioder i 2023. Antallet af fangede fugle blev i alt 417 fordelt på 27 arter. I 2019 blev der fanget i alt 626 fugle og resultatet for 2023 svarer til en samlet reduktion på 33% i antallet af fugle. Udviklingen i bestandsindex for 7 udvalgte sangere, alle insektædere og mellem/langdistancetrækkere fremgår af figur 1. Det ses, at det totale antal sangere fanget er faldet til index 56 i årene 2021-2023. Særligt er gulbug, løvsanger og tornsanger gået kraftigt tilbage med henholdsvis 92%, 85% og 77%. Havesanger ser ud til at klarer sig godt med ca. 33% flere fugle i perioden 2021-2023. Mellemdistancetrækkere som gransanger og munk klarer sig generelt bedre end langdistancetrækkerne, men dog med fald på henholdsvis 32% og 18% i forhold til 2019. Mange årsager kan ligge bag den generelle reduktion i insektædende langdistancetrækkere. Meget tyder på fødemangel, ekstreme klimaforhold under trækket og i yngleperioderne mm, der har haft betydning for overlevelse af voksne individer og deres reproduktionssucces.

 

Guldspurv, ad (Foto: Peter Teglhøj)

_______________________________________________________________________