Her på siden finder du en samling af faglige artikler om ringmærkning og af relevans for ringmærkerne. Listen omfatter foruden de nævnte artikler OGSÅ en liste (PDF) over  publikationer (videnskabelige, faglige og naturhistoriske) fra perioden ca. 1910 og op til i dag, hvortil der er benyttet ringmærkningsdata fra Ringmærkningscentralens arkiv - data som er indsamlet af danske ringmærkere. Listen er (endnu) IKKE komplet, men der arbejdes løbende med opdateringer, så den med tiden forhåbentligt kommer til at omhandle alle udgivelser, hvortil der er benyttet DK-data. Listen over publikationer (opdateret jan 2024) kan du se HER

Har du kendskab til artikler, som mangler i publikationsoversigten, er du meget velkommen til at give foreningen besked herom.

__________________________________________________________________________________________________

1. Snell, K.R.S. & Thorup, K. 2019: Experience and survival in migratory European Robins Erithacus rubecula and Song Thushes Turdus philomelos negotiating the Baltic Sea. Bird Study. Vol. 66, No. 1, 83-91 (adgang til resumé).

Forfatterne har undersøgt om der er forskelle i overlevelsesraterne for førstegangstrækkende ungfugle, henholdsvis ældre, erfarne Sangdrosler og Rødhalse, der om efteråret under trækket strander ved barrierer, f.eks. en havkyst. Artiklen bygger på analyser af ringmærkningsdata fra fuglestationerne på Christiansø, Ottenby (Sverige) og Bukowo – Kupan’ på den polske nordkyst.

2. Lyngs, P. 2020: Breeding biology and population dynamics of a colonial seabird: The Razorbill. DOFT 114, nr 3: 58-112.

Peter Lyngs fantastiske langtidsstudie af Alken på Græsholmen ved Christiansø, hvor ringmærkning af 8600 Alke og efterfølgende 27.200 aflæsninger  bl.a. viser noget om spredning, stedtrohed og alder på fugle i kolonien.

3Dunn, E.H. & Ralph, J. 2004: Use of mist net as tool for bird population monitoring. Studies in Avian Biology No. 29: 1–6.

Spejlnet er et vigtigt redskab til bestandsovervågning, her defineret som vurdering af sammensætning af arter, relativ udbredelse, bestandsstørrelse og demografi. Der ses på styrker og begrænsninger ved anvendelse spejlnet til overvågningsformål, baseret på gennemgang af litteraturen. Fordele ved brug af spejlnet sammenlignet med lyd- eller visuelle optællingsmetoder inkluderer simpel standardiseret prøveudtagning, lav observatørforstyrrelse, mulighed for at opdage arter, der ofte savnes ved hjælp af andre tællemetoder, og mulighed for at undersøge fugle i hånden (giver information om tilstand, alder, køn og fangsthistorie). Den primære begrænsning ved brug af spejlnet, i forhold til de fleste andre undersøgelsesmetoder, er en potentiel bias i prøveudtagning. Der er dog mange muligheder for at reducere eller justere for bias, herunder standardisering af fangstmetoder, der kombinerer spejlnet prøveudtagning med andre undersøgelsestyper og anvendelse af mærkning-genfangst teknikker. Fangst med spejlnet er et vigtigt redskab til brug ved artsopgørelse, giver nyttige indekser om relativ fordeling og kan bruges til at spore tidsmæssige tendenser i udbredelsen. Det er også en af ​​de mest effektive metoder til fangst i forbindelse med mærkning-genfangst undersøgelser.

4. Evans, A.D.; Gosler, A.G. & Wilson, J.D. 1999: Incrasing the conservation value of ringing studies af passerines, with emphasis om non-breeding season. Ringing & Migration (1999) 19 (suppl.): 107-117.

Ringmærkning og genfangst af fugle kan give værdifulde oplysninger om køn , kondition, fældning, alder, overlevelse, træk osv. Der har været meget fokus på anvendelse af systematisk indsamlede data i ynglesæsonen, men denne artikel har fokus på, hvordan værdien af mærkning udenfor ynglesæsonen kan forbedres, så den bedre kan anvendes i forbindelse med naturbeskyttelsesarbejdet. Det handler bl.a. om at organisere ringmærkningen bedre, for bl.a. at sikre standardiseret håndtering samt samt indrapportering af data, så det bliver muligt at databehandle alle indsamlede oplysninger, så indsamlede informationer ikke tabes. Data vil kunne anvendes til beregning af overlevelse, studere trækbevægelser, kondition mv.